
Landskabsmaleren
Peter Witt
![]() |
---|
Helsingørgade 29 – 3400 Hillerød
Nyt galleri i Hillerød
Hvorfor skriver jeg nu om et galleri i Hillerød?
Det er fordi jeg er en af iværksætterne i Gallery ArtTour som er et fællesskab af kunstnere, der driver galleriet, foruden mig selv har vi 21 kunstnere, som udgør fællesskabet. Og vi har sat os for at sætte kunst i Hillerød på landkortet.
Se på kunst i Hillerød på et sted med mange kunstarter
Det er et galleri i Hillerød med et kæmpe potentiale, da det er 21 meget forskellige kunstnere. Dvs at du kan se malerier – både olie og akryl, silketryk, blæk mm. Der er den smukkeste glaskunst, unika beklædning, smykker og skulpturer i forskellige materialer.
De faste kunstnere i Gallery ArtTour
Foruden mig selv kan jeg præsentere disse dygtige kunstnere:
Bjarne Geertsen – Spændende skulpturer i fiberbeton bl.a. inspireret af Giacometti
Britt Wilken – Farverige malerier med bl.a undervandsmotiver
Bøje Barker – Udtryksfulde eventyragtige silkemalerier
Eileen Clark – Smukke malerier, der kredser både om landskabsmaleriet og det abstrakte
Helle Sneum – Skønne expressive malerier, der går fra blomstermalerier til abstrakte
Henning Dalhoff – Stærke og udtryksfulde portrætmalerier og farverige naturmalerier
Hilma Nielsen – Alsidig keramiker, der både arbejder skulpturelt og med drejet brugskunst
Inge Egebjerg – Unika textil i skønne naturmaterialer. Hvert stykke tøj er et kunstværk
Kaya Bornak – Spændende og eksperimenterende akrylmalerier og kollager
Lea Peters – Malerier og bemalede vaser, hvor fugle er et gennemgående motiv. Skønne farverige værker
Lone Fruergaard – Glaskunst der spænder fra smykker og figurer til fade og vaser. Smuk unika kunst
Signe Vogensen – Malerier i stærke farver i blandede materialer. Smukke blomstermalerier og stærke abstrakte.
Torben Friis Larsen – Farvestærke spændende malerier i olie og akryl. Både figurative og abstrakte
http://www.torbenfriislarsen.dk/
Brian Viuf Christensen – Helt specielt skønne smykker med antikt romersk glas
Derudover præsenterer vi hver måned en ny gæstekunstner.
Se de skiftende gæstekunstnere her
Kulturcafe og spændende arrangementer
Galleriet åbnede i starten af september og allerede i oktober er der begivenheder plottet i kalenderen. Vi satser på, at der er et bredt repertoire, så det spænder over jazzmusik, forfatteraften, singlecafe, klassisk spansk guitartrio, flamencodans, og der kommer mere til.
Se de arrangementer, der foreløbig er kommet Event-kalenderen
